Tilbage til blog
Giv dine medlemmer en tryg ramme for samtalen

Giv dine medlemmer en tryg ramme for samtalen

Prøv en enkel samtaleøvelse med betænkningstid, lige taletid og frivillig deltagelse. Konkrete greb til dig, der faciliterer et netværk.

“Hvem har noget de gerne vil vende med de andre?”

Spørgsmålet er åbent, men det kan være svært at svare på. Skal man fortælle om et stort problem? Er en lille udfordring god nok? Og hvor meget skal man dele?

Et stille medlem kan have brug for en tydeligere ramme om samtalen. Måske handler det mindre om mod og mere om at forstå opgaven.

Du kender ikke altid grunden til stilheden. Til gengæld kan du give deltagerne en konkret opgave og tid til at tænke. De skal også kunne sige nej. Her får du et forslag til hvordan du gør.

Gør formålet med samtalen tydeligt

“Tal lidt med hinanden” overlader meget til deltagerne. De skal selv finde et emne og aftale hvem der begynder. Samtidig skal de finde ud af hvad du forventer af dem.

Giv dem en konkret opgave: Fortæl din makker om en udfordring eller en tanke fra dit arbejde. Makkeren skal lytte og stille et spørgsmål som kan hjælpe dig videre.

Emnet må gerne være småt og hverdagsagtigt. Giv plads til at tænke højt uden krav om at samtalen skal ende med et salg eller en løsning.

Gør det også klart hvad deltagerne selv bestemmer. Du kan sige:

“Vælg noget fra dit arbejde du har lyst til at tale om. Det må gerne være en lille ting. Du kan også vælge et andet spørgsmål eller springe over uden at forklare hvorfor.”

Hold fast i den frivillighed undervejs. Et venligt “kom nu, bare lidt” er stadig et pres. Giv også plads til at tænke videre alene.

Tryghed er mere end en god instruktion

Psykologisk tryghed handler om at kunne stille spørgsmål, være uenig og sige “det ved jeg ikke” uden frygt for at blive gjort til grin eller set ned på.

I Amy Edmondsons studie fra 1999 fandt hun en sammenhæng mellem psykologisk tryghed og det teamene gjorde for at lære. Det var blandt andet at stille spørgsmål og bede om hjælp. Studiet omfattede 51 arbejdsteam i én produktionsvirksomhed. Det er ikke dokumentation for øvelsen her, men en grund til at være opmærksom på deltagernes mulighed for at stille spørgsmål og vise tvivl.

Din reaktion betyder også noget. Mød et “det ved jeg faktisk ikke” med respekt frem for en vittighed. Og gå roligt videre hvis nogen springer over. Den tydelige instruktion skal følges af plads til at bruge den.

Prøv en samtale på ti minutter

Fortæl først om øvelsen, så deltagerne kan vælge om de vil være med. Hjælp derefter med at finde makkere til dem der ønsker det.

De ti minutter er et forslag. Tilpas gerne tiderne til dit møde.

1. Sæt rammen: ét minut

Forklar at opgaven er at hjælpe hinanden med at tænke over noget fra arbejdet. Det er en samtale, ikke en bedømmelse af den andens arbejde. Mind også om muligheden for at springe over.

Bed deltagerne udelade navne og andre oplysninger om kunder eller kolleger som ikke bør deles. Aftal at de skal have lov af hinanden før de fortæller den andens historie videre. Opfordr alle til at passe på hinandens oplysninger, men lov ikke at alt bliver mellem dem.

2. Tænk selv: ét minut

Vis to spørgsmål og lad hver deltager vælge ét:

  • Hvilken lille udfordring fra dit arbejde vil du gerne høre en andens tanker om?
  • Hvad gør du anderledes i dit arbejde nu, og hvordan synes du det går?

Giv ro til at tænke eller skrive et par stikord. Noterne er deltagernes egne og skal ikke afleveres. Lad stilheden vare, så alle får tid til at finde frem til noget at fortælle.

3. Del på skift: fire minutter

Giv hver person to minutter til at fortælle mens makkeren lytter. Egne erfaringer og løsninger må vente. Giv signal til at bytte efter to minutter, så begge får deres tur.

Det er helt i orden at blive færdig før tiden. Lad der være en pause frem til dit signal i stedet for at kræve mere af fortælleren.

4. Lyt og spørg: to minutter

Brug ét minut på hver person. Lytteren kan begynde med: “Har jeg forstået dig rigtigt? Det handler især om …” Det giver den anden mulighed for at rette eller forklare lidt mere.

Spørg derefter: “Hvad vil du gerne finde ud af nu?” Opgaven er at forstå den anden. Giv kun gode råd hvis den anden beder om dem.

5. Vælg næste skridt: to minutter

Giv hver person ét minut til at tænke over samtalen. Deltagerne kan fortælle deres makker om et muligt næste skridt hvis de har lyst. Det kan være et spørgsmål at undersøge eller en lille ting at prøve. En ny tanke kan også være nok.

Lad det være op til den enkelte at følge op. Bed til sidst deltagerne tænke over to spørgsmål: Var det let at være med? Hvad kunne have gjort øvelsen bedre for mig?

  1. Sæt rammen 1 minut
  2. Tænk selv 1 minut
  3. Del på skift 4 minutter
  4. Lyt og spørg 2 minutter
  5. Vælg næste skridt 2 minutter
En enkel ramme med tid til at tænke, plads til begge og et selvvalgt næste skridt.

Spørg til øvelsen frem for de private svar

Bed om en tilbagemelding på selve øvelsen. Var opgaven tydelig? Var der tid nok? Indholdet af samtalen behøver deltagerne ikke dele med resten af gruppen. Giv også mulighed for at svare skriftligt, så tilbagemeldingen ikke kræver at man tager ordet foran alle.

Brug svarene til at justere én ting næste gang. Måske skal spørgsmålet være mere konkret, eller måske er der brug for længere betænkningstid. Prøv dig frem med udgangspunkt i deltagernes svar.

I Hjælp dine medlemmer med at blive netværkere får du råd til hele forløbet før, under og efter mødet. Her er opgaven mindre: Gør det lettere at være med i én samtale.

Målet er ikke at få alle til at fortælle mere. Gør det tydeligt hvad samtalen går ud på, og lad deltagerne selv vælge hvad de vil dele.

Se mere om værtens rolle

TED-videoen How to Come Together in a Meaningful Way med Priya Parker giver mere inspiration til din rolle som vært. Den er på engelsk og handler om formålet med at mødes og værtens muligheder for at forme mødet. Brug den som inspiration til dine egne møder, ikke som dokumentation for øvelsen her.

Tilbage til blog

Klar til at prøve Samli?

Book en demo, og se, hvordan Samli kan hjælpe dine netværksgrupper.