Alle funktioner

Medlemmerne hjælper hinanden. Nu kan netværket se det.

En god henvisning kan åbne en dør for et andet medlem. Registrér, hvem der hjælper hvem, og følg op på resultatet. Så får I et tydeligere billede af de relationer, der skaber værdi i netværket.

Se demo

Oversigten over referencer med åbne og afsluttede henvisninger mellem medlemmer.

Henvisningen bliver registreret

En reference viser, hvem der har henvist til hvem, i hvilken gruppe og hvad det handler om. I kan tilføje et beløb, hvis I vil kende værdien, og lukke referencen med eller uden resultat.

Følg op på det, der kom ud af kontakten

Registreringen er begyndelsen på en opfølgning, ikke et bevis på et salg. Tilføj et beløb, hvis det er relevant, og afslut referencen med eller uden resultat. Det giver et mere konkret grundlag for at tale om netværkets værdi.

Referenceoversigt med antal givne og modtagne henvisninger samt åbne og afsluttede referencer.

Gør bidragene til et fælles samtaleemne

Antal henvisninger og eventuelle beløb kan danne grundlag for fælles mål og en venlig konkurrence i et salgsorienteret netværk. Brug overblikket i dialogen, eller som grundlag for jeres egen salgstavle.

Find den rette at henvise til

Medlemskartoteket viser medlemmernes branche og kompetencer, så det er lettere at se, hvem der kan hjælpe.

Spørgsmål om referencer og henvisninger

En reference viser, hvem der har henvist til hvem, i hvilken gruppe og hvad det handler om. Et beløb er valgfrit. En registreret henvisning er ikke i sig selv et gennemført salg. Vil et medlem efterlyse hjælp eller en kontakt, hører det til i modulet Søgninger.

Referencer er et modul, som organisationen slår til. Medlemmerne ser deres egne referencer med det, de har givet og modtaget. Administratorer kan se referencerne for hele organisationen eller for de grupper, de står for.

Står en reference stadig åben efter cirka 40 dage, får de involverede en mail om at følge op. Referencer, der stadig er åbne efter 100 dage, bliver lukket automatisk.

Hvordan holder I styr på henvisningerne i dag?

Fortæl os, hvordan medlemmerne giver hinanden forretning og hjælp nu. Så viser vi, hvordan efterlysninger og referencer kan se ud i Samli.