Tilbage til nyheder
Referencer og kalender synkronisering

Referencer og kalender synkronisering

Nyt reference modul der skaber transparens om hvad medlemmerne hjælper hinanden med, automatisk synkronisering til Outlook kalenderen, svarfrist på møder og de første medlemsstatistikker.

Jeg håber du har haft en fantastisk sommerferie og du er klar til at give den gas resten af 2026 🚀

Vi har brygget lidt på et par nye funktioner til dig og dine medlemmer, bl.a. et helt nyt “reference” modul og kalender synkronisering til Outlook.

Outlook kalender synkronisering

Dine medlemmer kan nu få automatisk tilføjet møder de er inviteret til, direkte ind i deres outlook kalender.

Indtil videre er det kun Microsoft Outlook kalendre som kan synkronisere og hvis medlemmer tage godt imod funktionen, vil flere udbydere blive tilføjet.

Synkronisering sættes op via din profil indstillinger eller under “tilføj til kalender” under et møde. Du kan med fordel lave et opslag til dine medlemmer i jeres fællesskab, så de er fri for at tilføje hver eneste møde manuelt til deres kalendre.

Se mere og evt. del denne guide med dine medlemmer: https://samli.io/da/guides/kalender-synkronisering

Kalender synkronisering til Outlook


Styr på referencer mellem medlemmer

Specifikt lavet til forretningsorienteret erhvervsnetværk

Det er næsten uundgåeligt at et medlem på et tidspunkt siger “Jeg føler ikke at jeg får noget ud af netværket” - og når medlemsskabet skal fornyes, er det et ret træls udgangspunkt.

Reference modulet er lavet til at skabe transparens med hvad medlemmerne faktisk hjælper hinanden med.

Der er 4 måder en reference kan oprettes på og de 3 af dem er automatiske:

  1. Ved deling af et medlems visitkort via Del kontakt på medlemsprofiler
  2. Når en søgning bliver rykket over i Færdig.
  3. Ved 1-til-1 møder afholdes mellem to medlemmer via Book møde på medlemsprofiler.
  4. Ved manuel oprettelse som både administrator og medlemmer kan gøre.

I bestemmer selvfølgelig helt selv om i ønsker at bruge beløb på referencerne.

Interesseret? Se video gennemgang her og hvordan du kommer i gang: https://samli.io/da/guides/haandter-referencer-i-jeres-netvaerk

Referencer imellem medlemmer


Undgå afmelding i sidste øjeblik

Er du træt af at medlemmer kan afmelde deres deltagelse i sidste øjeblik og du står med for meget morgenmad til mødet?

Nu er det muligt på møder at sætte en dato for svarfrist via mødets påmindelser. Dvs. fra efter svarfristen, er det ikke længere muligt at afmelde eller tilmelde sig.

Svarfrist på møder


Første øjekast på medlemsstatistik

Vi arbejder på at lave flere værktøjer til medlemsstyring i den nærmere fremtid, så du kan få et nemt overblik over fællesskabet, dine medlemmer og gæster.

Første graf er en simpel medlemsudvikling over tid i fællesskabet. Grafen er dog ret simpel her i starten, da historikken starter fra d. 25 juli. Giv det et kig under Administration -> Brugere -> Statistik

Medlemsstatistik og medlemsudvikling over tid


Flere forbedringer

  • Medlemmer i kladde grupper vises nu tydeligt i admin brugerlisten.
  • Tilføjet HEIC billed format som acceptabel vedhæftet medie.
  • Upload af video fra pc/mac laver nu en “thumbnail”.
  • Bedre download oplevelse af filer på android og iPhone.

Fejlrettelser

  • Rettet problem med at ældre møder ikke kunne få tilføjet gæster.
  • Fikset problem hvor tilbage knappen under administration gik i sort.
  • Rettet en fejl hvor fil flytning ikke virkede til ny mappe.
  • Diverse rettelser i oversættelser og i visning af datoer afhængigt af sprog.

Hvad kommer næste gang?

  • Fjerne behovet for en “Fælles gruppe” ved at kunne oprette møder uden at vælge en gruppe.
  • Registrer fremmøde under/efter mødet.
  • Bedre opret medlemsflow
  • Nyt modul: Medlemsstyring al’a CRM.

Tidligere nyhedsbreve

Glemte du en nyhed fra sidst? Du kan se alle nyhedsbreve som jeg har sendt her: https://samli.io/da/newsletters

Har du feedback eller ønsker så ræk endelig ud til mig tom@samli.dk 2655 6044

Bedste hilsener, Tom

Tilbage til nyheder

Brug for hjælp?

Kontakt os og få personlig vejledning til at komme i gang.